Niels Krause-Kjær: Ude for uden
- Tid
- 19:30 - 21:00
- Pris
-
Køb billet: 100 kr.
- Sted
-
Jyderup Bibliotek
Skarridsøgade 37,
4450 Jyderup - Skaridsøsalen
Kulturgruppen i Jyderup inviterer til foredrag med Niels Krause-Kjær.
Med udgangspunkt i sin roman Ude for uden åbner Krause-Kjær for fortællingen om et land, hvor bondesamfundet på få årtier forsvandt, storbyen blev idealet, og provinsen blev taberen i en ny kulturel virkelighed.
Romanen er fiktion, men bygger på en virkelig vandrebog, som Krause-Kjær fandt i Rigsarkivet – skrevet af hans far og hans højskolekammerater gennem et halvt århundrede.
Den blev udgangspunktet for en fortælling om drømme, skuffelser og en kultur i opløsning.
Med varme, indsigt og fortællerglæde deler Niels Krause-Kjær i foredraget refleksioner om arv, identitet, kultur og de forskydninger, der har formet det Danmark, vi kender i dag.
Læs mere om forfatteren på forfatterweb.dk