Ung Skriv
- Et fællesskab for dig, der skriver
Af Ane
Vi har nu åbnet for ansøgninger til næste sæson af Ung Skriv.
For at søge om en plads skal du sende en kort ansøgning til koordinator Kristine på krila@holb.dk og underviser Johanna på ja@stenhus-gym.dk.
I din ansøgning må du gerne fortælle lidt om:
- Hvorfor du gerne vil være med i Ung Skriv.
- Hvilken slags litteratur du kan lide at læse eller skrive
- Hvad du gerne vil blive bedre til som skribent.
- Om du tidligere har skrevet tekster (det er ikke et krav).
Ansøgningsfrist: 1. september.
Vi forventer at starte den nye sæson torsdag den 10. september.
Praktisk information
Ung Skriv mødes på Holbæk Bibliotek hver torsdag kl. 15.30-17.30.
Deltagerbetaling: Fra skoleåret 2026/2027 e indført deltagerbetalingen 500 kr. pr. sæson.
Om Ung Skriv:
Kan du mærke det i fingrene, når idéerne presser sig på?
Har du tekster i skufferne, på telefonen - eller i en rodebunke i tankerne?
Og vil du gerne møde andre, der også elsker ord?
Så er Ung Skiv stedet for dig.
Hos Ung Skriv får du både undervisning og bliver en del af et kreativt fællesskab. Vi skriver sammen, deler tekster, og hjælper hinanden med at blive skarpere.
Du kommer til at prøve kræfter med forskellige skrivestile og blive inspireret af både professionelle forfattere og de andre på holdet.
Vi skaber et trygt rum, hvor vi giver og får feedback – og hvor du får mulighed for at udvikle din egen stil og stemme.
Forløbet slutter med et fælles projekt – måske en antologi, en oplæsning eller noget helt tredje. Vi finder ud af det sammen.
Som deltager bliver du også en del af det kunstneriske miljø omkring Talent Holbæk.
Det får du:
Undervisning i kreativ skrivning
Skriveworkshops og feedback
Inspirerende møder med professionelle forfattere
Her er plads til både at eksperimentere og fordybe sig i egne projekter. Du behøver ikke have prøvet det før – bare have lyst til at være med og være klar på at møde op!
Ung Skriv er et samarbejde mellem Holbæk Bibliotekerne, Stenhus Gymnasium, Holbæk Kulturskole og Talent Holbæk.
Talent Holbæk arbejder målrettet for at styrke det kreative fællesskab i Holbæk Kommune og sikre, at du gennem arrangementer, aktiviteter og målrettede undervisningstilbud kan møde andre unge, der brænder for kunsten.
Stenhus Gymnasium har et særligt fokus på at udvikle tilbud til unge med interesse for kunst, litteratur, film, teater og musik. Stenhus Gymnasium er en del af Talent Holbæk-samarbejdet.
I Ung Skriv kan du møde Kristine, der er litteraturformidler på Holbæk Bibliotekerne og Johanna, der underviser i kreativ skrivning og dansklærer på Stenhus Gymnasium